Nordic Animism

En generel introduktion til den forkastede Animisme i vores kulturhistorie.
Animismen er en global trend i eksplosiv vækst.
Om vores højtiders animistiske grundlag
Historiens Animistiske spind af relationer mellem menneske og landskab
Om vikingernes ravnflag og den Nordiske ravntotemisme
Hvorfor er Nordisk Animisme queer ?
Vikingernes blik på den animistiske forbundetheds kollaps.
om en gruppe danskeres arbejde med at genopfinde den animistiske jul.
Øl er det kosmiske bindemiddel i Nordisk Animisme
Animistisk perspektiv på nationalismens problem.
Om den urgamle personifikation af det sydskandinaviske rum.
Slægtskabet mellem menneske og dyr i Nordisk Animisme
Nordisk Animisme til øko-aktivisme
Om den magiske mørketid hvor menneskenes og åndernes verdener flyder sammen.
Forårets skikke handler om at kalde livet frem i landskabet.
Sommerens skikke spejler Julen og nærheden til åndernes verden.
Efterårets skikke fejrer livet (i høsten) men fører os også ind i mørketiden.
Den otte-årige Nordiske helbredelses-ceremoni.
Om Animistiske strategier for at omfortolke gamle guder i nye former
Hvordan man har brugt runerne som kalender

Rune Hjarnø Rasmussen

Rune Hjarnø er opvokset på en gård i Midtjylland. Han har boet og arbejdet i Norge, Sverige, Canada, Brasilien, Sudan, Angola og Uganda. Han har en Ph.D i religionshistorie fra Uppsala Universitet og hans nuværende arbejde handler om hvordan vi kan genoptage en levende dialog med animistiske ritualer og viden, dvs. den land-forbundethed og det slægtskab med naturen som er blevet forkastet efterhånden som vi Nordeuropæere er blevet moderne. Rune arbejder løbende på at popularisere om dette emne (publikations-oversigt). Han har skrevet den Nordiske Animistiske Kalender og er primus motor på kulturelle projekter som Julebukken, Ravnflaget og Aun-året og han underviser p.t. i nordisk animisme ved Folkeuniversitetet. Videre er han TV-aktuel i DR2 programmet, "Heksen, Hedningen og Hyldemor "

Tyson Yunkaporta (author of "Sand Talk")

"Rune Hjarnø is a lore/law speaker for today, not frozen in an imagined past but retrieving forward into our reality a continuity of practice and deep knowledge that is adapting, creolizing, growing new branches of that tree while the roots remain grounded deep, but never polluting this growth with ideology. He's a treasure."

Andreas Lloyd, Højskolelærer

Rune er en engageret og levende formidler. Med smittende begejstring formår han at vække gamle sagn til live, så de både giver nye vinkler på vores fortid og inspiration til, hvordan vi kan løse udfordringerne i vores samtid og fremtid.

Lene Andersen, formand i Fremvirke, forfatter og filosof

Rune Rasmussen er et festfyrværkeri af spændende viden, og man vil hele tiden høre mere! Ud over at være en fremragende fortæller, så har Rune også en masse viden om vores egen fortid, som nok er helt ny for de fleste. Vores danske forfædre var virkelig nogle krasbørstige typer, og deres forestillingsverden var temmelig anderledes end vores. Og alligevel kan man altid finde spor af sig selv og genkendelige klange i det, som Rune fortæller. Rigtig mange fortjener at høre Rune fortælle.

Mads Philipsen, Høskolelærer, Krogerup Højskole

Vi havde den store fornøjelse af at have besøg fra Rune på Krogerup Højskole. Han fortalte levende og indsigtfuldt om nordisk animisme og åbnede en verden op for både lærer og elever, gennem egne erfaringer, akademiske perspektiver og en samfundskritik indlejret i vores egen kulturs rødder. En flot balancering mellem at sætte ord på en måde at anskue verden, der ofte modsætter sig rationalitet, og alligevel gøre det forståeligt og dragende for udenforstående. Tak til Rune for at gøre os klogere med alvor, humor og kloge ord i en fornem blanding.

Nordisk Animisme

Foredraget giver en generel introduktion til Nordisk Animisme. Det er en måde at se på vores egen kulturarv der bygger på den nyeste antropologi. Alt det kulturhistoriske materiale, som gennem historien er blevet forkastet, rummer de animistiske traditioner som har knyttet os til landskabet, til dyrene, til lysets cyklus og til årstidernes skiften. Jeg vil i foredraget vise, at det ligger der og er let at finde - lige under overfladen i vores helt almindelige kultur."

Queer kosmologi i Norden

De førkristne og animistiske verdensbillede rummer et væsentligt element af queer. Foredraget beskriver selve den nordiske kosmologi som rodfæstet i overskridelser af normative kropsbilleder og sexualitet.

Julebukken vender tilbage

Foredraget beskriver baggrunden for at en gruppe danskere er begyndt at genopfinde gamle animistiske jule-optog, hvor man ifører sig masker, der personificerer de mørke vilde skikkelser der i gamle dage bragte Julen. Julebukken er en af disse skikkelser, men der er også en række mørke hekselignende gudinder Grýla, Lusse, Hulda, Perchta og mange flere. I fire år har vi gået Julebuk i København i årets mørkeste nat Langnatten.

Voodoo og de gamle guder

Vi kender måske mest Thor, Odin, Freja og Loke fra tegneserierne, men disse gudeskikkelser har været mindst ligeså virkelige for folk som f.eks. ”Frihed” og ”Demokrati” er virkelige størrelser for os i dag. Ser man på nutidige religioner af samme type fra andre steder i verden, religioner som f.eks. den Haitianske vodou, så får man et meget præcist billede af hvordan denne type animisme har fungeret for vores forfædre.

Animismen kommer

Animisme er i dag en global trend, som der vokser eksplosivt i kulturlivet som respons på den økologiske apokalypse. Dette er en del af den såkaldte ”Greening of Religion”-tendens hvor alle religioner retter deres blik imod det største problem som menneskeheden nogensinde har oplevet. Man møder animisme i aktivisme, tænkning, men også i videnskabelige discipliner som, filosofi, antropologi, biologi, indfødt forskning, psykologi.

Julens Animisme

Julen er årets ceremonielle tyngdepunkt. I årets dybeste mørke er menneskenes verden tættest på åndernes. Det er tiden hvor det kommende år fødes, hvor vilde ridt af troldske mørke skikkelser jog igennem landet, ofte i form af maskerede mennesker der bragte julen rundt mellem landsbyer og gårde. Den hedenske jul lå ved en fuldmåne lidt senere på vinteren, men mange af julens mest animistiske aspekter er blevet videreført i ændret form helt frem til idag.

Aun 2023 - Det Nordiske Jubelår

I den førkristne religion samledes folk i regionale helligsteder hvert ottende år. Svenskerne samledes f.eks. i Uppsala og danskerne i Lejre. Foredraget om betydningen af denne pilgrimsfejring. Rune Hjarnø har foreslået et luni-solart kriterium for datering af 2023 som dette Nordiske "jubelår".

Runekalenderen

I middelalderen begyndte man i Norden at bruge runerne til at holde styr på tiden. Systemet bygger på den urgamle hedenske luni-solare kalender, men er tilpasset en ny tid, et system hvor tiden ikke bare "tælles", men opleves gennem runerne som en cyklus af skiftende betydning.

Ragnarok

Eddadigtet Vølvens Spådom giver os visionen om Ragnarok, vikingernes dommedag, men hvilken relevans har denne gamle myte i dag ?

Det menes at denne forestilling tog form i perioden efter at Skandinavien havde gennemlevet et voldsomt socialt sammenbrud pga. klimaforandringer. Erindringen om dette er formodentligt flettet sammen med oplevelsen af kulturel opløsning i vikingetiden. Ragnarok kan altså læses som en mytologisk refleksion over kulturel og klimatisk sammenbrud. I en tid med klimaforandringer og kulturelle opløsningstendenser taler Ragnaroksmyten stærkt til det moderne menneske.

Ravnflaget, det Animistiske Dannebrog

Da Valdemar den Store vandt tronen i slaget på Grathe Hede signaleredes sejren af et urgammelt motiv, ravne. Men fra hans søn, Valdemar Sejr forkastedes dette urgamle symbol og sejren signaleredes nu af det røde flag med det hvide kors, der symboliserer kristendommens hinsidighed snarere end den animistiske forbundethed med det dennesidige. Ravnen har altid været en vigtig totemisk slægskabsrelation i Norden, ligesom i øvrigt hos en række indianske folk. Arkæologien viser derfor det karakteristiske totemiske motiv, nemlig sammenblanding af menneskets krop med netop dette dyr. I dag bruges vikingernes ravnflag i Nordisk øko-aktivisme.

Øl, Animismens essens

Øl er for nordens mennesker hvad tobak er for indianere. Øl er det kosmiske bindemiddel der knytter os til hinanden og til de andre omkring os. Denne drik er traditionelt omgærdet med mystik og ritualer, fra dyrkningen af bygkornet og over dets vækst og til indtagelsen af drikken. Men først og fremmest gennem brygningen hvor den ”spiritus” der er vokset op af jorden udvindes gennem en kompleks og smuk animistisk alkymi. Fra det animistiske perspektiv er øl formodentlig et af vores kulturs vigtigste og mest fundamentale elementer.

Nordisk Totemisme

Foredraget fortæller om slægtskabet med dyrene, hvordan vores forfædre forstod sig selv som knyttet til landets andre beboere gennem familiebånd. F.eks. findes der steder i Norden hvor slægtskab med bjørnen er blevet praktiseret helt op i det tyvende århundrede, men der er også mange eksempler på at sådanne slægtskabsbånd er blevet forkastede gennem kulturhistorien. Kan vi genfinde dette gamle slægtskab med de andre væsner i landskabet?

Forårets Animisme

I den animistiske årscyklus begynder man at kalde på foråret allerede februar og marts hvor længslen efter forår og sommer begynder at melde sig. Forårets skikke kulminerer dog omkring majdagen. Her brændte man I gamle dage majblus eller rejste majstænger, og i den hedenske tid samledes man til distings- fuldmånen omkring forårsjævndøgn for at fejrede gudinderne, diserne. Selv i dag binder fagforeningerne bøgeløv på deres faner til første maj, og viderefører hermed den urgamle skik at bære nye bøgeløv ind i blandt menneskene for at bringe os forårets velsignelsesbringende grøde.

Efterårets Animisme

Efterårets skikke har to omdrejningspunkter. Det første er høstfesten. Afslutningen på årets vækst og alle de ritualer der knytter sig til dette. Det andet er tærsklen til mørketiden, allehelgens-fejring eller den hedenske ”vinternat”. Disse to fejringer repræsenterer på samme tid livet i dets ypperste udfoldelse (høstfest) men samtidig indtræden i vinterens dødsrige.

Havfruen og os

Havfruen er en urgammel personifikation af det Sydskandinaviske rum. Vi møder hende helt tilbage i runeindskrifterne og vikingernes mytologi, frem igennem folkesangene, folkloren og romantikkens ide om Danmark som en havfrue. Men hvorfor er hun forladt? Hvorfor sidder hun nu derude på Langelinie og længes efter den menneskelige prins som har forladt hende? Det animistiske perspektiv foreslår et svar.

Årets højtider

Nordisk animisme er knyttet til årets gang, lysets vekslen og afgrødernes livscyklus. Vores højtider udspringer af animistisk praksis der forholder sig til landets cykliske transformationer. Man forholder sig til solens og månes cyklus. Man personificerer højtidernes galleri af ånder med masker og man arbejder med på de livgivende transformationer der forvandler sæd til korn, korn til afgrøde, afgrøde til livsgrundlag.

Animistisk Nationalismekritik

Nationalisme er en væsentlig anstødssten når man tænker på vores animistiske kultur. Der hviler en tung dyne af problematiske associationer på folklore, vikinger, hedenskab, runer osv. Det er derfor enormt vigtigt, at nationalismen og dens indflydelse på kulturen bliver adresseret fra et animistisk perspektiv. Arbejdet for at skabe dialog med vores animistiske kulturarv bør funderes i kritik af nationalismens rolle, f.eks. nationalismens tendens til at marginalisere animistisk kultur ved at reducere den til staffage i diverse militante ideologier.

Øko-animistisk kulturaktivisme

Moderne øko-aktivister har det problem at der mangler en fortid! nordisk animisme er en måde at skabe en dialog der kan føde en sådan forståelse af fortiden. Men hvordan gøres dette til praksis? – hvordan bevæger man sig fra middelalderlige edda-digte og støvet folklore til løftede næver og blokader imod olie-industrien. Giver dette overhovedet mening? Vikinger var jo ikke øko-aktivister (måske nærmest tværtimod), så selvom denne forbindelse faktisk giver mening, så er der nogle seriøse spørgsmål der kræver at blive besvarede.

Nordisk landforbundethed

Foredraget fortæller om landforbundetheden, vores spind af relationer til selve det land vi bebor. Sagn og ritualer knytter mennesket til åer, skove, enge, gravhøje og stendysser, landskabets forandringer i årets gang, lysets vekslen, planterne og dyrene både de vilde og de tamme. Landforbundetheden har dog ændret sig radikalt gennem tiderne. Hellige træer blev hugget om i kristningen og fortællinger beskriver hvordan troldene flytter væk fordi menneskene larmer mere og mere.

Sommerens animisme

Hvad er meningen med alle vågenætterne, bålene midsummer-stangen, personifkationerne, planterne og den kraftfulde midsommerdug. Ved midsommer er solen på sit højeste mens afgrøderne endnu ikke kan høstets. Derfor velsigner og beskytter man stadig afgrøderne. Midsommerens animistiske skikke spejler på mange måder julen. Ligesom om julen er menneskenes verden særligt tæt på åndernes verden.

Skt. Knud er Odin!

Da kristendommen kom til Nordeuropa fortrængtes de gamle guder. Det hændte dog at folk fortolkede de funktioner som de gamle guder repræsenterede ind i nye skikkelser. Dette foredrag fortæller historien om hvordan man formodentligt har forstået den vigtige danske helgen, Skt Knud med motiver der stammer fra guden Odin, en strategi for kulturel overlevelse som man kender fra Afro-karibiske religioner.

Foredrag om Nordisk Animisme
Kulturarvens glemte forbundethed med naturen.

Pitch af Foredrag.