Alle foredrag nederst på siden!
Rune Hjarnø er opvokset på en gård i Midtjylland. Han har boet og arbejdet i Norge, Sverige, Canada, Brasilien, Sudan, Angola og Uganda. Han har en Ph.D i religionshistorie fra Uppsala Universitet og hans nuværende arbejde handler om hvordan vi kan genoptage en levende dialog
med animistiske ritualer og viden, dvs. den land-forbundethed og det slægtskab med naturen som er blevet
forkastet efterhånden som vi Nordeuropæere er blevet moderne.
Rune arbejder løbende på at popularisere om dette emne (publikations-oversigt). Han har skrevet den Nordiske Animistiske Kalender,
har undervist i nordisk animisme ved Folkeuniversitetet
og er primus motor på kulturelle projekter som Julebukken, Ravnflaget og Aun-året. Videre er Rune TV-aktuel i DR2 programmet, "Heksen, Hedningen og Hyldemor "
"Rune Hjarnø is a lore/law speaker for today, not frozen in an imagined past but retrieving forward into our reality a continuity of practice and deep knowledge that is adapting, creolizing, growing new branches of that tree while the roots remain grounded deep, but never polluting this growth with ideology. He's a treasure."
Rune er en engageret og levende formidler. Med smittende begejstring formår han at vække gamle sagn til live, så de både giver nye vinkler på vores fortid og inspiration til, hvordan vi kan løse udfordringerne i vores samtid og fremtid.
Rune Rasmussen er et festfyrværkeri af spændende viden, og man
vil hele tiden høre mere! Ud over at være en fremragende
fortæller, så har Rune også en masse viden om vores egen fortid,
som nok er helt ny for de fleste. Vores danske forfædre var
virkelig nogle krasbørstige typer, og deres forestillingsverden
var temmelig anderledes end vores. Og alligevel kan man altid
finde spor af sig selv og genkendelige klange i det, som Rune
fortæller. Rigtig mange fortjener at høre Rune fortælle.
Vi havde den store fornøjelse af at have besøg fra Rune på Krogerup Højskole. Han fortalte levende og indsigtfuldt om nordisk animisme og åbnede en verden op for både lærer og elever, gennem egne erfaringer, akademiske perspektiver og en samfundskritik indlejret i vores egen kulturs rødder. En flot balancering mellem at sætte ord på en måde at anskue verden, der ofte modsætter sig rationalitet, og alligevel gøre det forståeligt og dragende for udenforstående. Tak til Rune for at gøre os klogere med alvor, humor og kloge ord i en fornem blanding.
Foredraget giver en generel introduktion til Nordisk Animisme. Det er en måde at se på vores egen kulturarv der bygger på den nyeste antropologi. Alt det kulturhistoriske materiale, som gennem historien er blevet forkastet, rummer de animistiske traditioner som har knyttet os til landskabet, til dyrene, til lysets cyklus og til årstidernes skiften. Jeg vil i foredraget vise, at det ligger der og er let at finde - lige under overfladen i vores helt almindelige kultur."
De førkristne og animistiske verdensbillede rummer et væsentligt element af queer. Foredraget beskriver selve
den nordiske kosmologi som rodfæstet i overskridelser af normative kropsbilleder
og sexualitet.
Vi kender måske mest Thor, Odin, Freja og Loke fra
tegneserierne, men disse gudeskikkelser har været mindst ligeså virkelige for
folk som f.eks. ”Frihed” og ”Demokrati” er virkelige størrelser for os i dag.
Ser man på nutidige religioner af samme type fra andre steder i verden,
religioner som f.eks. den Haitianske vodou, så får man et meget præcist billede
af hvordan denne type animisme har fungeret for vores forfædre.
Animisme er i dag en global trend, som der vokser eksplosivt
i kulturlivet som respons på den økologiske apokalypse. Dette er en del af den
såkaldte ”Greening of Religion”-tendens hvor alle religioner retter deres blik
imod det største problem som menneskeheden nogensinde har oplevet. Man møder animisme i aktivisme, tænkning, men også i videnskabelige discipliner som, filosofi, antropologi, biologi, indfødt forskning, psykologi.
Julen er årets ceremonielle tyngdepunkt. I årets dybeste mørke er menneskenes verden tættest på åndernes. Det er tiden hvor det kommende år fødes, hvor vilde ridt af troldske mørke skikkelser jog igennem landet, ofte i form af maskerede mennesker der bragte julen rundt mellem landsbyer og gårde. Den hedenske jul lå ved en fuldmåne lidt senere på vinteren, men mange af julens mest animistiske aspekter er blevet videreført i ændret form helt frem til idag.
I den førkristne religion samledes folk i regionale helligsteder hvert ottende år. Svenskerne samledes f.eks. i Uppsala og danskerne i Lejre. Foredraget om betydningen af denne pilgrimsfejring. Rune Hjarnø har foreslået et luni-solart kriterium for datering af 2023 som dette Nordiske "jubelår".
I middelalderen begyndte man i Norden at bruge runerne til at holde styr på tiden. Systemet bygger på den urgamle hedenske luni-solare kalender, men er tilpasset en ny tid, et system hvor tiden ikke bare "tælles", men opleves gennem runerne som en cyklus af skiftende betydning.
Det menes at denne forestilling tog form i perioden efter at Skandinavien havde gennemlevet et voldsomt socialt sammenbrud pga. klimaforandringer. Erindringen om dette er formodentligt flettet sammen med oplevelsen af kulturel opløsning i vikingetiden. Ragnarok kan altså læses som en mytologisk refleksion over kulturel og klimatisk sammenbrud. I en tid med klimaforandringer og kulturelle opløsningstendenser taler Ragnaroksmyten stærkt til det moderne menneske.
Da Valdemar den Store vandt tronen i slaget på Grathe Hede signaleredes sejren af et urgammelt motiv, ravne. Men fra hans søn, Valdemar Sejr
forkastedes dette urgamle symbol og sejren signaleredes nu af det røde flag med
det hvide kors, der symboliserer kristendommens hinsidighed snarere end den
animistiske forbundethed med det dennesidige.
Ravnen har altid
været en vigtig totemisk slægskabsrelation i Norden, ligesom
i øvrigt hos en række indianske folk. Arkæologien viser derfor
det karakteristiske totemiske motiv, nemlig sammenblanding af menneskets krop med
netop dette dyr.
I dag bruges vikingernes ravnflag i Nordisk øko-aktivisme.
Øl er for nordens mennesker hvad tobak er for indianere. Øl er det kosmiske bindemiddel der knytter os til hinanden og til de andre omkring os. Denne drik er traditionelt omgærdet med mystik og ritualer, fra dyrkningen af bygkornet og over dets vækst og til indtagelsen af drikken. Men først og fremmest gennem brygningen hvor den ”spiritus” der er vokset op af jorden udvindes gennem en kompleks og smuk animistisk alkymi. Fra det animistiske perspektiv er øl formodentlig et af vores kulturs vigtigste og mest fundamentale elementer.
Foredraget fortæller om slægtskabet med dyrene, hvordan
vores forfædre forstod sig selv som knyttet til landets andre beboere gennem
familiebånd. F.eks. findes der steder i Norden hvor slægtskab med bjørnen er blevet
praktiseret helt op i det tyvende århundrede, men der er også mange eksempler
på at sådanne slægtskabsbånd er blevet forkastede gennem kulturhistorien. Kan
vi genfinde dette gamle slægtskab med de andre væsner i landskabet?
I den animistiske årscyklus begynder man at kalde på foråret
allerede februar og marts hvor længslen efter forår og sommer begynder at melde sig. Forårets skikke kulminerer dog omkring majdagen. Her brændte man I gamle dage majblus eller rejste majstænger, og i den hedenske tid samledes
man til distings- fuldmånen omkring forårsjævndøgn for at fejrede gudinderne,
diserne. Selv i dag binder fagforeningerne bøgeløv på deres faner til første maj, og viderefører hermed den urgamle skik at bære nye bøgeløv ind i
blandt menneskene for at bringe
os forårets velsignelsesbringende grøde.
Efterårets skikke har to omdrejningspunkter. Det første er høstfesten. Afslutningen på årets vækst og alle de ritualer der knytter sig til dette. Det andet er tærsklen til mørketiden, allehelgens-fejring eller den hedenske ”vinternat”. Disse to fejringer repræsenterer på samme tid livet i dets ypperste udfoldelse (høstfest) men samtidig indtræden i vinterens dødsrige.
Havfruen er en urgammel personifikation af det Sydskandinaviske
rum. Vi møder hende helt tilbage i runeindskrifterne og vikingernes
mytologi, frem igennem folkesangene, folkloren og romantikkens ide om Danmark som en havfrue.
Men hvorfor er hun forladt? Hvorfor sidder hun nu derude på Langelinie og
længes efter den menneskelige prins som har forladt hende? Det animistiske perspektiv foreslår et svar.
Nordisk animisme er knyttet til årets gang, lysets vekslen og afgrødernes livscyklus. Vores højtider udspringer af animistisk praksis der forholder sig til landets cykliske transformationer. Man forholder sig
til solens og månes cyklus. Man personificerer
højtidernes galleri af ånder med masker og man arbejder med på de livgivende
transformationer der forvandler sæd til korn, korn til afgrøde, afgrøde til livsgrundlag.
Nationalisme er en væsentlig anstødssten når
man tænker på vores animistiske kultur. Der hviler en tung dyne af problematiske associationer på folklore, vikinger, hedenskab, runer osv. Det er derfor enormt vigtigt, at nationalismen og dens indflydelse på kulturen bliver adresseret fra et animistisk perspektiv. Arbejdet for at skabe dialog med vores animistiske kulturarv bør funderes i kritik af nationalismens rolle, f.eks. nationalismens tendens til at marginalisere animistisk kultur ved at reducere den til staffage i diverse militante ideologier.
Moderne øko-aktivister har det problem at der mangler en fortid! nordisk animisme er en måde at skabe en dialog der kan føde en sådan forståelse af fortiden. Men hvordan gøres dette til
praksis? – hvordan bevæger man sig fra middelalderlige edda-digte og støvet
folklore til løftede næver og blokader imod olie-industrien. Giver dette
overhovedet mening? Vikinger var jo ikke øko-aktivister (måske nærmest tværtimod), så selvom denne forbindelse faktisk giver mening, så er der nogle seriøse
spørgsmål der kræver at blive besvarede.
Foredraget fortæller om landforbundetheden, vores spind af relationer
til selve det land vi bebor. Sagn og ritualer knytter mennesket til åer, skove,
enge, gravhøje og stendysser, landskabets forandringer i årets gang, lysets
vekslen, planterne og dyrene både de vilde og de tamme. Landforbundetheden
har dog ændret sig radikalt gennem tiderne. Hellige træer blev hugget om i
kristningen og fortællinger beskriver hvordan troldene flytter væk fordi menneskene
larmer mere og mere.
Hvad er meningen med alle vågenætterne, bålene midsummer-stangen, personifkationerne, planterne og den kraftfulde midsommerdug. Ved midsommer er solen på sit højeste mens afgrøderne endnu ikke kan høstets. Derfor velsigner og beskytter man stadig afgrøderne. Midsommerens animistiske skikke spejler på mange måder julen. Ligesom om julen er menneskenes verden særligt tæt på åndernes verden.
Da kristendommen kom til Nordeuropa fortrængtes de gamle guder. Det hændte dog at folk fortolkede de funktioner som de gamle guder repræsenterede ind i nye skikkelser. Dette foredrag fortæller historien om hvordan man formodentligt har forstået den vigtige danske helgen, Skt Knud med motiver der stammer fra guden Odin, en strategi for kulturel overlevelse som man kender fra Afro-karibiske religioner.